Lag på lag princippet
Når der skal handles beklædning til skiferien, har du sikkert hørt en del om noget, der hedder ”lag på lag systemet”, men hvad betyder det, og hvad skal man være opmærksom på?
Når man er afsted på ski, svinger temperaturen og aktivitetsniveauet utrolig meget i løbet af en dag på ski. I liften falder ens aktivitetsniveau, og man skal kunne holde varmen. Når turen går ned af bjerget, begynder man at svede igen. Når man starter ud om morgenen, er det normalt koldt og i løbet af dagen, bliver det varmere igen. At bygge sit skitøj op i lag-på-lag princippet gør, at man kan justere temperaturen.
Når du skal ud og vælge dit nye sæt skitøj, er der nogle faktorer, du skal gøre op med dig selv.
Skiundertøj
Midlayer
Yderstelag
Skiundertøj
Er skiundertøj bare det inderste lag? Med det rigtige skiundertøj kan du holde kroppen varm, uden at sveden bliver hængende. Den vigtigste funktion for skiundertøj er, at transportere sved og fugt væk fra kroppen, samtidig med at holde kroppen tør og varm.
Det er meget personligt hvor koldt eller varmt, man vil have det, når man er på ski. Nogle kan lide at have det dejligt varmt, mens andre gerne vil fryse lidt på pisterne. Det handler selvfølgelig også utrolig meget om andre faktorer: Hvor varmt har du det på ski? Har du en tendens til at fryse, hvor koldt er der udenfor og i løbet af dagen osv. Skiundertøj kommer i et væld af forskellige materialer, funktioner og pasforme.
Hvilket materiale skal man vælge?
Syntetisk
Størstedelen af baselayers på markedet er lavet i syntetisk materiale. Den primære funktion i syntetisk skiundertøj, er at få transporteret sveden væk. Det syntetiske materiale absorberer og transpirerer sved og fugt væk fra kroppen hurtigt.
Ens syntetiske baselayers kan komme i forskellige funktioner. Normalt vil der ikke være den store forskel fra et “sommer” til et “vinter”syntetisk baselayer. Den eneste forskel der vil/kan være er, at et vinter baselayer også har en isolerende funktion. Et sommer baselayer vil være lavet i en massiv fiber, der transporterer sveden væk, hvor et vinter syntetisk baselayer vil have en hulfiber konstruktion. En hulfiber er hvor der inde i selv fiberen er lavet små huller, de små huller kan binde den varme luft, og give en isolerende effekt. Merino uld
Et mere populært materiale valg som baselayer. Uld kan absorbere 30% af sin egen vægt, uden at føles våd og fugtig. Ulden suger fugten væk fra kroppen, og kan stadig transpirere den videre ud mod jakken. Ulden kan også regulere temperaturen, sådan ens kropstemperatur altid er optimal. Selvom et baselayer i uld skulle blive vådt, vil man stadig kunne holde sig varm.
Langt de fleste baselayers i dag lavet i uld, og benytter sig af Merino uld. Base layers lavet i Merino uld, brugere længere fibre end normalt. De lange fibre gør at baselayeret ikke kradser, og er behageligt at have på hele dagen. Hybrid
Det nyeste skud på stammen i baselayers er hybrid udgaver. Her kombineres syntetiske materialer og uld for den bedste beskyttelse mod elementerne. Den hyppigste konstruktion bruger syntetisk materiale på indersiden og uld på ydersiden. Det giver den bedste transport af sved samtidig med at ulden holder på varmen. Bomuld
Vi ser stadig folk bruge bomuld som et lag. Uanset om det er en smart T-shirt, hættetrøje eller andet, er det et NO GO!. Dette skyldes at bomuld absorberer sveden, og transporter ikke sveden videre. Derfor kan et bomuldslag ødelægge selv det fedeste skisæt.
Midlayers, eller det isolerende lag, er det lag, hvor man oftest og lettest kan justere temperaturen af kroppen. Ligesom baselayers findes der forskellige typer af midlayers, som alle er forskellige i funktion og varmeisoleringsevne. Fleece/syntetisk, Merino uld og Dun er blandt de hyppigst brugte konstruktionstyper i midlayers.
Funktioner du skal overveje
Syntetisk
Midlayers har som baselayers en primær funktion som transpirering af sved. Ligesom ved baselayer bruges der mange forskellige typer af fibre og derfor også et væld af forskellige funktioner.
Fleecen er den mest klassiske form for syntetiske midlayers gennem tiden, der både har været elsket og hadet. Fleecetrøjen har været elsket for sine funktionelle egenskaber, men aldrig været elsket af de moderigtige skiløbere. I dag er de fleste fleecetrøjer lavet med en flot glat overflade, og den opkradsede fleece på indersiden. Fleecetrøjens fordele er, at den binder varmen, og transporterer sveden væk fra kroppen.
Selvom en fleecetrøje i dag ikke ser særlig “teknisk” ud, ligger der et væld af teknologiske gennembrud bagved hver fiber. Hemmeligheden bag en ordentlig fleece, er dens unikke hulfibre. Igennem processen fra en almindelig fiber til en hulfiber, bliver fiberen “børstet” på siderne. Den børstet fiber kan blive op til 5 gange tykkere uden at øge vægten. Dette øger varmeisoleringen, da mere luft kan sætte sig i de små luftlommer. Når fiberen bliver kraftigere, kan der bruges mindre fyld for at opnå samme mængde isolering. Den mindre mængde fyld gør også, at ens midlayer kan pakkes sammen og fylder minimalt, når den ikke er i brug. Uld
Midlayers lavet i uld har samme funktion som baselayeret. Ulden transporterer sved og binder varmen tæt ind imod kroppen. Til forskel fra baselayeret er midlayers i uld normalt kraftigerer i kvaliteten, og har en højere isoleringsevne. Dun
Til alpint skiløb og randonee er der ikke noget bedre end et mellemlag i dun. Dun giver den højeste balance mellem vægt og varme. Når jakken ikke er i brug, kan den med lethed pakkes sammen og ikke fylde meget mere end et par tennisbolde. Dun midlayers høje varmeegenskaber gør, at denne gruppe ligger i den dyre ende af midlayers.Der er stor forskel på, hvad man som person føler bedst tilpas i af midlayers. Der er selvfølgelig også mange forbehold omkring designet af ens mellemlag. Skal den have lommer, skal der være hætte på osv. Lommer
De bliver ofte overset, når man skal vælge midlayer. Er man tilfreds med en lomme, eller skal der være mere aflægningsplads. Det spørgsmål kommer selvfølgelig an på hvor mange lommer, der findes i ens jakke, eller om man har taske med på bjerget. Hætten
Hætten på ens midlayer bliver oftest pillet af, og ikke brugt. Den har dog mange funktionelle egenskaber udover bare at hænge ud af jakken. Bruger man hjelm kan man i stærk blæst komme hætten under hjelmen. Hætten beskytter mod kold luft og isolerer nakken.
Yderste lag
Det yderste lag er det, som skal beskytte dig mod vind og vejr, og er også den dyreste del af ens skisæt. I dette afsnit vil der tages udgangspunkt i jakken, da den tilhørende buks ofte vil have samme funktioner. Det yderste lag kan komme i forskellige udgaver og varierer i tykkelse og isolation. Hvad skal man som køber være opmærksom på? - og hvad er forskellen på en skaljakke og en almindelig regnjakke?
En regnjakke og en skaljakke kan med lethed ligne hinanden til forveksling. Begge jakker er vandtætte, har lommer, hætte osv, men her stopper sammenligningen også. At lave en vandtæt jakke er relativt let, men at lave en jakke som både er vandtæt og åndbar, er lidt mere kompliceret. En skaljakke er oftest lavet i et bedre materiale, her tænkes fx Gore-Tex, Dermizax ol., de bedre materialer holder sin åndbarhed og vandsøjletryk igennem længere tid.
De fleste har prøvet at cykle en tur i regnvejr med en regnjakke, der ikke ånder særlig godt, og når man kommer tilbage, er man fugtig indvendigt. Det samme gør sig gældende på ski. Hvis ens yderste lag ikke giver mulighed for at “ånde”, vil alt sved og overskydende varme blive holdt inde.
Hvor tyk skal ens yderste lag være?
Det yderste lag kan komme i forskellige tykkelser fx 3L, 2L og foret. Hvilken type man skal vælge, kommer meget an på, om ens jakke skal være varm, eller om man vil have komplet mulighed for at styre temperaturen.
3L beklædningen er en helt tynd skaljakke uden foring på indersiden. En 3L (3 lags) jakke giver en mulighed for at kunne justere temperaturen fuldstændig efter forholdene.
2L beklædning er lavet på samme måde som 3L. Den store forskel er det inderste lag imod huden, der er lavet som en mesh-foring i stedet for at membran ligger direkte mod huden. En 2-lags jakke kan også være foret i mere eller mindre grad.
Foret skitøj er det mest kendte i Danmark. Det er en varm vinterjakke, man kan tage på, uden at skulle have meget ekstra indenunder. Et foret skisæt gør det ofte lettere, at vælge den korrekte beklædning til en dag på bjerget. Foret skitøj kan komme med forskellige typer fyld, og kan komme både med syntetisk fyld og dun, alt efter hvor let man har til at fryse.
