Fischer har bygget Ranger serien på sloganet "Crafted to ski more".
Uanset forhold, terræn eller skiløberens præferencer skaber Ranger-serien et stærkere ønske om at stå på ski. Med justeringer til hver bredde er disse ski ekstremt alsidige. De skærer gennem slush, flyder i pudder og er pålidelige under de stejleste forhold.
Et unikt træk ved den nye Ranger serie, er brugen af "Shaped Ti", det er titanal, som vi kender det, de har blot vurderet at desto smallere skien er, desto længere skal titanal stykket være. Det gør de smalle ski fra 84-96 mm mere fokuseret på carving og fart, mens 102-116 mm er mere legende, da skien er blødere.
Ranger 96 er en sand allrounder, som er sjov at stå på under hvert sving, da skien bringer den perfekte balance af stabilitet og power. Om det er pisten eller pudder du vil stå i, kan det hele lade sig gøre. En fremragende All-Mountain ski, der lader dig carve på pisten, og flyde i offpisten. Fischer bruger deres fornemmeste konstruktion, og løfter skiens kvalitet markant.