Beklædning til kajak

Det er vejret der bestemmer når man snakker beklædning og kajak. Det forkerte underlag kan nemlig hurtig bestemme om dagen bliver en succes eller ej. At sejle kajak er en fantastisk måde at nyde naturen og dyrke motion på. Flere og flere tager kajak til sig som motionsform, og det største råd må være, at man altid kigger på vejrforholdene inden man bevæger sig ud på vandet. 

Det inderste lag

Hvis man starter indefra, så er det inderste lag altafgørende for komfort og tiden på vandet. Uld har efterhånden fundet sin plads hos de fleste, og det er ikke uden grund. Uld er svedtransporterende, og rummer mange naturlige egenskaber, som kan afkøle kroppen, holde kroppen varm og give varme når det er koldt. Hvis det er ekstra koldt i årstiden, så giver 2 lag uld en ekstra god effekt.

Veste

Vi anbefaler altid at man benytter sig med en vest ude på vandet. Mange tror at vesten går på kompromis med bevægelsesfriheden omkring skuldrene, men det er faktisk ikke tilfældet. Moderne veste til vandsport er designet i moderne skummaterialer, som giver bedre flydeevne og et lavere vandoptag.   

vest

 Hovedbeklædning

Hovedet må aldrig undervurderes. Hovedet er nemlig det sted på kroppen, som afgiver den største mængde varme, og det er derfor essentielt at holde hovedet varmt på kajakturen. Huen er vigtig, og i det varme sommervejr kan det måske være en ide med en kasket. Hvis teknikken skal trænes, og det måske er kajak rul, som står for døren, så er neoprenhuen et rigtig godt udgangspunkt. Neoprenhuen holder vandet ude, og varmen inden, men den kan godt stramme, så benyt den efter forholdene.

Beskyt hænderne

Beskyt hænderne mod vind og vejr. Det er forskelligt hvor kuldskær vi er hver især, men vigtigheden af et par gode neoprenhandsker må ikke undervurderes. Det værste er at fryse fingrene, og hvis man er ekstra kuldskær, så kan et par neoprenluffer være det helt rigtige. Mange tror at luffen er en koldere, men luffen isolerer ikke fingrene, og de får i stedet muligheden for at varme hinanden, så det er et rigtig godt alternativ.

Neoprendragten

Det yderste lag vil ofte stå imellem en våddragt eller en tørdragt. Neopren våddragten er yderst brugt inden for kajak. Dragten beskytter nemlig kroppen mod det kolde vand og den kolde luft, som de danske vejrforhold kan byde på. Det er kun få måneder om året, at vandtemperaturen i Danmark stiger over 12-13 grader, så mange vil mene, at neoprendragten altid er en forudsætning for at hoppe i en kajak. En fuld neoprendragt kan godt blive varm og ubehagelig i det danske sommervejr. I sommervejret skifter mange til de moderne Long Johns uden ærmer. Hvis man har det bedre med, at kroppen ikke bliver våd, så er der også muligheder i en tørdragt. Tørdragten holder dog ikke kroppen varm, så hvis man går tørdragt vejen, bør man være ekstra opmærksom på de inderste lag. Her kan det igen være en fordel med 2 lag uld.

Der findes mange forskellige neopren løsninger til vandsport og i sidste omgang handler det om hvor intens du sejler. Hos One Open Sky finder du en stort udvalg af neopren udstyr, og hvis du har yderligere spørgsmål til udstyret, så står vi altid klar til at vejlede dig!