En Sit On Top kajak er en stabil kajaktype, hvor der i skroget er dannet et hulrum, der gør fartøjet synkefri. Kajakken er uden et traditionelt cockpit, men i stedet er på oversiden formet et eller to sæder, samt udformninger til ens føder. Disse kajakker er de mest stabile på markedet. Dette betyder også, at hvis uheldet skulle ske, at man væltede, er det hurtigt og nemt at vende kajakken om, og sætte sig på den igen eftersom den ingen cockpit har. Denne type kajak kan både bruges af familier, samt til de mere hardcore fiskere.